Hvorfor vi i HIER er mere interesserede i styrke end vægttab

Mange mennesker kontakter os i HIER på Østerbro med et ønske om at tabe sig.

Det giver god mening.

Måske er vægten steget lidt hvert år.
Måske strammer tøjet mere end tidligere.
Måske er energien ikke helt den samme som for 10 eller 20 år siden.

Der er absolut ikke noget galt med at ville tabe sig.
Noget interessant sker ofte, når folk starter et forløb i HIER.
Efter nogle måneder begynder fokus at flytte sig, ikke væk fra vægttab, men over mod noget, der i mange tilfælde viser sig at være endnu vigtigere:

At blive stærkere.

Vægttab er sjældent det egentlige mål

Når folk fortæller, at de gerne vil tabe sig, handler det ofte ikke om tallet på vægten.
Det handler om noget andet.
De vil have mere energi.
De vil have færre smerter.
De vil kunne følge med deres børn.
De vil føle sig bedre tilpas i deres egen krop.
De vil gerne være den version af sig selv, som de ved, de kan være.

Vægttabet bliver ofte et symbol på de ting.

Problemet er, at hvis vægttab bliver det eneste fokus, kan man let overse mange af de ting, der faktisk betyder mest.

En historie vi ser igen og igen

For 1 år tid siden startede en mand hos os, midt 30'erne og arbejdede hos Novo Nordisk.
Han startede pga rygproblemer.
Han havde taget på gennem flere år.
Han bevægede sig mindre, end han gerne ville.
Han følte sig ældre, end han egentlig var.
Han havde ikke det overskud en mand i 30’erne burde have.

Hvis du spørger ham i dag, tror jeg ikke, det er vægttabet, han er mest stolt af.
Han er stort set smertefri
Han er stærkere end nogensinde.
Han bevæger sig bedre.
Han har mere energi i hverdagen.
Han føler sig mere robust både fysisk og mentalt.

… og så har han tabt sig over 20 kg!

Det er ofte sådan udviklingen ser ud.
Vægttabet bliver resultatet.
Ikke hele målet, og ikke der hvor fokus ligger.

Mange mennesker føler sig ikke gamle

De føler sig utrænede

En af de ting jeg har lært gennem mange år som personlig træner på Østerbro er, at mange mennesker tror, de mærker alderen, men ofte mærker de i virkeligheden konsekvensen af mange år med for lidt bevægelse.
For lidt styrketræning.
For lidt muskelmasse.
For lidt fysisk aktivitet.

Det betyder ikke, at vi kan stoppe med at blive ældre, men det betyder, at mange af de ting, vi forbinder med alder, faktisk kan forbedres markant. Jeg har set mennesker i 40'erne, 50'erne og 60'erne blive stærkere, mere mobile og mere energiske, end de har været i mange år.
Ikke fordi de fandt en magisk løsning, men fordi de begyndte at bevæge sig mere og blive stærkere.

Styrke ændrer mere end du tror

Når folk hører ordet styrke, tænker de ofte på store vægte, men styrke handler om meget mere end det.

Styrke kan være:

  • At kunne lave sin første pushup.

  • At kunne lave sin første pullup.

  • At kunne løfte sine børn uden bekymring.

  • At kunne køre en fyldt trillebør uden problemer.

  • At kunne gå på trapper uden at blive forpustet.

  • At kunne rejse sig fra gulvet uden besvær.

  • At føle sig tryg i et træningscenter.

For mange af vores klienter på Østerbro, Nordhavn, Hellerup, og omegn er det de ting, der gør den største forskel i hverdagen.

Muskelmasse er en af de mest undervurderede sundhedsfaktorer

Muskelmasse bliver ofte behandlet som noget kosmetisk. Noget man kun går op i, hvis man vil se atletisk ud, men muskelmasse er langt mere interessant end det.

Muskelmasse er tæt forbundet med:

  • Længere levealder

  • Funktionsevne

  • Styrke

  • Balance

  • Bevægelighed

  • Metabolisk sundhed

  • Livskvalitet

Jo stærkere og mere fysisk robust du er, desto bedre er du typisk rustet til at håndtere både hverdagens og livets udfordringer. Det gælder, uanset om du arbejder på kontor, hos Novo Nordisk, i IT-branchen eller et helt andet sted.

Vi arbejder med vaner før resultater

En af de største fejl mange begår er at jagte resultater uden at bygge vaner, men resultater kommer sjældent først.

Vanerne kommer først.
Resultaterne følger efter.

Hos HIER arbejder vi derfor mere med spørgsmål som:

  • Kan du træne regelmæssigt?

  • Kan du bevæge dig mere i hverdagen?

  • Kan du få lidt mere søvn?

  • Kan du spise en smule bedre?

  • Kan du holde fast i det i måneder og år?

Når det lykkes, sker der ofte noget interessant.
Kroppen begynder at ændre sig.
Styrken stiger.
Energien stiger.
Smerterne falder.
… Og vægten begynder ofte at følge med.

Styrke først. Vægttab bagefter.

Hvis dit mål er vægttab, er der ikke noget galt med det, men måske er det værd at stille et andet spørgsmål:

Hvad hvis målet ikke bare var at blive lettere?
Hvad hvis målet var at blive stærkere?
Mere robust?
Mere energisk?
Mere modstandsdygtig?
En bedre udgave af dig selv?

For når vi ser på de klienter, der får de bedste resultater på lang sigt, er det ofte dem, der forelsker sig i processen med at blive stærkere, ikke dem der tænker kortsigtet, eller bliver besatte af tallet på vægten.

Vil du tage det første skridt?

Hvis du bor på Østerbro, i Nordhavn, Hellerup eller resten af København og gerne vil blive stærkere, sundere og få mere overskud i hverdagen, er du velkommen til at kontakte os.

Hos HIER tilbyder vi en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi kan tale om dine mål, udfordringer og muligheder.
Du behøver ikke være i form for at starte.
Det er derfor, vi træner.

Næste
Næste

Just moved to Copenhagen? Here’s how to make your training stick