Handels- og medlemsbetingelser

Handels- og Medlembetingelser

§1. Betalingsmuligheder

HIER accepterer følgende betalingskort: Dankort, eDankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron, V PAY, JCB, China UnionPay og American Express.

Særlige kriterier for betalingskort

  • Maestro: Kan ikke anvendes til abonnementsbetaling.

  • Visa Electron: Kan i visse tilfælde bruges til e-commerce transaktioner, men ikke nødvendigvis til abonnementsbetaling. Det er kundens ansvar at sikre, at deres bank tillader dette.

§2. Medlemskab

  • Dit medlemskab er personligt og kan ikke overdrages eller deles.

  • Eventuelle ændringer i navn, adresse, e-mail, telefonnummer eller betalingsoplysninger skal meddeles til HIER.

  • Alle forløb kører som et løbende medlemskab eller ved kontantbetaling.

  • Det er klientens ansvar at planlægge og afholde alle købte sessioner indenfor den aftalte periode. Ikke afholdte sessioner kan ikke refunderes eller overføres til en senere periode, medmindre andet er skriftligt aftalt med HIER.

  • Midlertidig suspension af medlemskab kan søges ved længerevarende sygdom eller skade. Dette kræver en skriftlig anmodning samt lægeerklæring og kan maksimalt vare 3 måneder. Suspension kan ikke gives med tilbagevirkende kraft.

  • Det må forventes at trænere afholder et minimum af ferie eller rejsetid i løbet af året. De manglende timer i den givne periode refunderes ikke.

§3. Adgang og Kode til Indgangsdøren

  • HIER anvender personlige koder til indgangsdøren.

  • Din personlige kode må ikke deles med andre.

  • Hvis du opsiger dit medlemskab eller misligholder kontrakten, slettes din kode.

§4. Betaling og Opsigelse

  • Månedlige medlemskaber betales automatisk via PBS/automatisk kortbetaling.

  • Opsigelse af medlemskab: Løbende måned + 1 måned. Opsigelsen skal ske skriftligt til training@hier.dk.

  • Kontantmedlemskaber kan ikke opsiges og refunderes ikke.

  • Manglende betaling: Ved for sen betaling pålægges et rykkergebyr på 100 kr. Hvis betaling ikke sker inden 10 hverdage, slettes din adgangskode, og hele restbeløbet kan forfalde til betaling.

§5. For sen betaling

  • Hvis en PBS-betaling eller automatisk kortbetaling ikke sker rettidigt, udsendes en rykkerskrivelse med et rykkergebyr på 100 kr.

  • Hvis betaling ikke sker inden 10 hverdage, spærres adgangskoden, og hele restbeløbet kan forfalde til betaling.

  • Udelukkelsesperioden godskrives ikke.

§6. Træning, Sikkerhed og Ophold i HIER

  • Al træning sker på eget ansvar. HIER tager ikke ansvar for skader på personer eller ejendele.

  • Børn under 15 år må træne i HIER, men kun med skriftligt samtykke fra en værge.

  • Ingen udendørssko i træningsområderne.

  • Det forventes, at der trænes med forsigtighed, og at der benyttes en spotter, når det er relevant.

  • Det forventes også, at der bruges safeties ved tunge løft i squat, bænkpres og andre relevante øvelser.

  • Al udstyr skal ryddes op og rengøres efter brug.

§7. Undervisning (Hold, Personlig Træning og Small Group Training)

  • Afbud skal ske senest 24 timer før start.

  • For sen aflysning medfører, at timen går tabt.

  • Afbud skal ske skriftligt via mail, SMS eller en anden aftalt platform.

§8. Trænere i HIER

Trænere, der får klienter gennem HIER, repræsenterer HIER og er forpligtede til at overholde følgende regler:

Klienter skaffet af HIER tilhører HIER

  • En træner må ikke undervise en klient, der er skaffet af HIER, uden for HIER, hverken i private rammer, i andre træningscentre eller online.

  • Klienter kan kun modtage træning i HIER eller via aftaler formidlet af HIER.

HIER kan til enhver tid overdrage klienten til en anden træner

  • HIER forbeholder sig retten til uden varsel at omfordele klienter til en anden træner, hvis det vurderes nødvendigt.

Trænere må ikke forsøge at overtale klienter til at forlade HIER

  • Enhver form for opfordring til klienter om at træne uden for HIER betragtes som groft brud på samarbejdet.

Overtrædelse medfører følgende sanktioner:

  • Øjeblikkelig opsigelse – Træneren vil uden varsel blive fjernet fra HIER.

  • Eksklusion fra HIER i 12 måneder – Træneren må ikke arbejde i eller for HIER i et år.

  • Bod på 5.000 kr. for kontraktbrud – Træneren forpligter sig til at betale et erstatningsbeløb på 5.000 kr. til HIER ved overtrædelse af denne klausul.

§9. Ændringer i Åbningstider, Holdplaner og Priser

  • HIER kan foretage ændringer i åbningstider og holdplaner med 2 ugers varsel.

  • HIER kan være delvist eller helt lukket ved events.

  • Priser kan ændres med 45 dages varsel via e-mail og på HIER.dk.

§10. Misligholdelse af kontrakt

  • Medlemmer og gæster skal følge HIERs regler og respektere personalets anvisninger.

  • Trusler, voldelig adfærd eller grov tilsidesættelse af reglerne kan medføre øjeblikkelig bortvisning uden refundering af medlemskab.

§11. Helbredstilstand og personskade

  • Al træning sker på eget ansvar.

  • HIER og trænere er ikke ansvarlige for skader, medmindre der er tale om grov uagtsomhed.

  • Det anbefales, at medlemmer og klienter har en personlig ulykkesforsikring.

§12. Værdigenstande

  • HIER tager ikke ansvar for tyveri eller beskadigede genstande.

§13. Personoplysninger og kommunikation

  • Ved indmeldelse giver du samtykke til, at HIER må opbevare oplysninger om dig og kontakte dig via telefon, e-mail og SMS.

§14. Dopingkontrol

  • Hvis HIER bliver medlem af Anti Doping Danmark, er du som medlem forpligtet til at lade dig teste for doping.

  • Nægtelse af test betragtes som en positiv prøve.

§15. Klager og Konfliktløsning

  • Klager over faciliteter, trænere eller øvrige forhold i HIER kan sendes til training@hier.dk.

§16. Force Majeure

  • HIER er ikke ansvarlig for lukninger eller aflysninger forårsaget af naturkatastrofer, pandemier, regeringspåbud, tekniske fejl eller andre force majeure-begivenheder.

§17. Medlemskabets Suspension ved Sygdom eller Skade

  • Medlemmer kan anmode om midlertidig suspension i op til 3 måneder ved skriftlig anmodning med lægeerklæring.

§18. Træneres Økonomiske Risiko ved Klientfrafald

  • Trænere er selv ansvarlige for deres klienter og har ikke krav på økonomisk kompensation, hvis en klient stopper.

§19 – Fortrydelsesret

Ved køb af medlemskab, personlig træning eller holdtræning hos HIER accepterer du, at fortrydelsesretten bortfalder med det samme. Dette skyldes, at vores ydelser er personlige og kan påbegyndes umiddelbart efter køb.

Medlemskaber (abonnementer)

  • Ved indmeldelse accepterer du, at dit medlemskab træder i kraft med det samme, og at fortrydelsesretten dermed bortfalder ved køb.

  • Dette gælder også, hvis medlemskabet er købt online.

Personlig træning, small group training og holdtræning

  • Fortrydelsesretten bortfalder ved køb, da ydelserne er personligt tilpassede og planlægges straks efter køb.

Øvrige ydelser og produkter

  • Ved køb af eventuelle merchandise eller andre produkter gælder 14 dages fortrydelsesret, medmindre andet er angivet.