Prisstigninger fra 2026

Kære (nuværende og kommende) medlem og klient

Som du måske har hørt, indføres der moms på al personlig træning og undervisning fra 1. januar 2026.
Det betyder, at alle centre, trænere og studier i Danmark – også HIER – er pålagt at lægge
25 % moms på vores ydelser.

Vi har gennemgået alle muligheder for at holde priserne så lave som muligt.
Men for at kunne fortsætte med den samme
kvalitet, tid og nærvær i træningen, er vi nødt til at justere priserne.

Hvad betyder det for dig?

For at gøre det så gennemsigtigt og retfærdigt som muligt, har vi valgt at regne i enheder.
En enhed er enten:

  • Ét medlemskab

  • Én personlig træningssession

Fra 1. januar 2026 stiger prisen pr. enhed med ca. 100 kr.

Det er vigtigt at sige, at de 100 kr. er vejledende priser, da 699 kr. inkl. moms svarer til 559,20 kr. ekskl. moms.
Vi tilstræber at ramme så retfærdigt og præcist som muligt.

Eksempler:

  • Et medlemskab på 599 kr. pr. måned bliver til ca. 699 kr inkl moms.

  • Et forløb med to ugentlige personlige træninger (8 sessioner pr. måned) stiger med 8 × 100 kr., altså fra 5799 kr. til ca. 6599 kr inkl moms.

Vi gør alt for at ramme dig mindst muligt

Hos HIER ønsker vi at stå sammen om forandringen.
Derfor har vi besluttet, at HIER selv dækker en del af omkostningen, og at trænerne, som arbejder gennem HIER, går ned i løn, så prisstigningen bliver så lav som muligt for vores medlemmer og klienter.

Med andre ord:
Vi gør alt, hvad vi kan, for at du mærker det mindst muligt, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Vi arbejder på et gratis styrkehold

Vi arbejder desuden på at etablere et gratis fælles styrkehold for klienter i 2026.
Formodenligt bliver der oprettet flere styrkehold med forskellige fokusområder, hvor alle personlig træningsklienter vil have mulighed for at deltage en gang ugentlig.
Det er endnu ikke endeligt besluttet, men vi håber at kunne tilbyde det som en ekstra fordel for alle jer, der støtter HIER.

Fradrag og moms for virksomheder

Der er aktuelt tale om, at du som privatperson vil kunne få et årligt fradrag på 450 kr.
Har du en virksomhed, eller kan din virksomhed købe træningen for dig, kan der desuden være økonomiske fordele, da virksomheder kan trække momsen fra.

Ingen handling nødvendig

Du behøver ikke gøre noget i forbindelse med prisændringen.
Vi sørger for at informere rettidigt og i overensstemmelse med dansk lovgivning, og skulle du have spørgsmål, er du altid velkommen til at tage fat i os.

Tak fordi du træner hos os, støtter HIER og hjælper os med at fortsætte vores mission:
At levere evidensbaseret, personlig træning af højeste kvalitet, i et miljø, hvor alle føler sig velkomne.

Vi glæder os til mange stærke træninger sammen i 2026 💙

De bedste hilsner
Jesper & teamet hos HIER

PS: Kæmpe 2025 tilbud

Når vi nærmer os årets udgang vil vi lave en stor tilbudspakke hvor du kan købe henholdvis ét år og 6 måneders træning til 2025 priser. Mere info følger.

Næste
Næste

Styrketræning gør dig ikke kun stærkere, det gør din hjerne stærkere